Produkter

Fuld Fysiurgisk Gennemgang

En fuld fysiurgisk gennemgang hos mig består af en grundig analyse af hele hestens bevægeapparat. Formålet er at finde spændinger, ubalancer og eventuelle kompensationer, som kan påvirke hestens trivsel, bevægelse og præstation.

Jeg starter med at gennemgå hestens krop og bevægelighed for at danne et helhedsbillede af dens tilstand. Herefter arbejder jeg med afspænding af kroppen ved hjælp af forskellige manuelle teknikker, som tilpasses den enkelte hest. Det kan blandt andet være ledmobilisering, fysiurgisk massage, kraniosakral terapi (KST) og akupressur.

I prisen er der inkluderet laserterapi, kinesiotape samt øvelser eller vejledning efter behov.

Som fysiurgisk hesteterapeut med overbygning i kraniosakral terapi arbejder jeg med mange forskellige typer heste og problemstillinger. Jeg efteruddanner mig løbende for at kunne bedst at kunne hjælpe jeres heste til bedre bevægelse, færre spændinger og kompensationer i kroppen. 

UNDERVISNING (UDEKØRENDE)

Min undervisning tager udgangspunkt i mine uddannelser som instruktør i centreret ridning og Horse In Harmoni trainer samt mit kendskab til hestens krop og biomekanik.

Jeg underviser i horsemanship, lange liner, trailer træning, adfærd, dressur, centreret ridning (med og uden hest) og generelt kommunikationen hest og rytter imellem. Vi planlægger hver lektion ud fra dine ønsker, hvor der altid bliver taget hensyn til hvor hest og rytter er den pågældende dag. Jeg prøver altid at give eleven værktøjer de kan arbejde videre med derhjemme, derfor sender jeg, hvis det ønskes, lidt noter med øvelser I kan lave mellem lektionerne. Jeg står altid klar med vejledning og sparring. Jeg underviser elever og heste på alle niveauer og i alle aldre.

Udover undervisning af hest og rytter tilbyder jeg også at assistere i træning af hesten, hvis I er nået til et sted hvor der er brug for lidt ekstra hjælp og nye redskaber til at komme videre i træningen. 

Specialundervisning

Når du får specialundervisning ved mig ligger mit primære fokus på rytters ønsker og behov. Vi finder i fællesskab ud af hvilke ønsker og behov for undervisningen du eller dit barn har. Nogen har brug for at vi har en time med fokus på at hygge om hesten eller hyggeridning, andre ønsker faglig teoriundervisning indendørs om fx adfærd, træning eller fysiologi, og så er der dem der har brug for at vi går en tur med min hund, med hesten eller bare har en dag hvor vi er sammen... ja altså vi kan planlægge det helt individuelt. Specialundervisning ved mig, kan også være for børn og unge med skolevægring med interesse for dyr og heste, som har brug for noget faglighed i hverdagen med udgangspunkt i deres interesser.

Jeg fortrækker at lave forløb ved specialundervisning. Min erfaring er at en god relation og tryghed deri, er enormt vigtigt for at få mest muligt ud af undervisningen. Kontakt mig gerne så vi kan snakke om hvad der kan fungere for jer. 

Obs. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke tilbyde undervisning på mine egne heste. 

Kurser og Foredrag

Noget af det jeg virkelig elsker er at dele ud af min viden og erfaringer via kurser og foredrag. Udover de pakker du kan se under Kurser er man altid velkommen til at kontakte mig med specifikke ønsker og ideer. 

Jeg håber at I har nogle gode forslag til emner vi kan tage op.

Som noget nyt tilbyder jeg også kursus forløb til specialskoler og STU´´ er. Alle har ret til uddannelse og i et kursus forløb ved mig kan jeres elever tilegne sig viden i anatomi, massage, genoptræning, adfærd, træning mm. Efter et afsluttet kursus forløb vil der blive lavet kursus beviser og en liste af de emner vi har gennemgået, som kan komme med ind i elevernes kompetence beviser, samt kan bruges ved eventuelle jobansøgninger. Kursusforløbene planlægges i samarbejde med STU´ en og ud fra funktionsniveau. Jeg anbefaler forløb i hestemassage hvor vi kommer igennem emner som anatomi, adfærd, genoptræning, udstyr, udstræk og selvfølgelig massage.  Afhængig af niveau og længde kommer vi også gerne ind over let KST arbejde. Eleverne vil efter endt massage forløb have fået kompetencer som kan bruges på enhver hestearbejdsplads.